Russisk atletik accepterer suspendering

Russisk atletik accepterer suspendering

november 29, 2015 Slået fra Af admin

I en pressemeddelelse efter et rådsmøde i Monaco sent torsdag aften kunne IAAF oplyse, at det russiske atletikforbund, ARAF, har accepteret deres suspendering uden at forlange høring. Samtidig har det været et selvransagelsens møde blandt IAAF medlemmerne som nu tager tiltag til at udrydde korruption og inhabilitet i egne rækker.

Jeg ved, hvad du tænker: nu er det gudhjælpemig TREDJE gang, han skriver om den russiske dopingskandale! Får det ikke snart en ende!? Og jo, jeg satser da også kraftigt på, at vi kan tage en lille pause fra alt den snak om doping her på siden, men jeg synes ikke desto mindre, skandalen har brug for en forløsning; ja, klimaks har brug for en udtoning, om du vil.

Læs også: “Historisk dopingskandale har ramt atletikken” 

Det er nemlig ikke just dopingskandalen der har fyldt mediebilledet de sidste par uger, men snarere bomber og krig (og det må vel siges at være en fair prioritering). Ikke desto mindre har os inkarnerede sportsidioter brug for et punktum i sagen om alle de skeletter der er væltet ud af skabet i såvel russisk som international atletik, herunder IAAF.

I dette indlæg kan du derfor læse lidt mere om ikke blot den russiske suspendering, men også de mangeårige problemer med korruption og inhabilitet i IAAF, som man nu forsøger at komme til livs.

Hvad indebærer suspenderingen?

IAAF blev skriftligt informeret om det russiske atletikforbunds accept af suspenderingen. I den skriftlige erklæring bekræftede ARAF, at de har forstået, at de kun kan blive genindsat som medlemsnation af IAAF, hvis de bliver indstillet af en uafhængig komité, IAAF Inspection Team. Denne komité har fået til opgave at holde øje med, om ARAF kan leve op til en række godkendelseskriterier der endnu ikke er udarbejdet.

IAAF forventer at overrække den detaljerede liste med godkendelseskriterier til ARAF ved udgangen af 2015.

Det betyder helt konkret, at russisk atletik er udelukket fra såvel VM inde som OL, hvis de ikke får styr på sagerne. Det betyder OGSÅ, at holdmesterskaberne i kapgang i 2016 og juniorverdensmesterskaberne i atletik i 2016 bliver frataget Rusland.

Men tja, det græder de fleste sportsfans vel kun tørre tårer over.

Integritetskomité i IAAF

I sin åbningstale sagde IAAF præsident Sebastian Coe, at:

“Det vil kræve hårdt arbejde at genopbygge tilliden til atletikken, men vi har samtidig fået en unik mulighed for at anskue fremtiden med optimisme. Lad os sikre os, at vi har de rette folk i de rette positioner og den rette struktur til at løfte sporten til et bedre sted.”

Med disse ord blev rådet enige om at danne en ‘integritetskomité’ der har som opgave at holde atletikken ren og beskytte IAAFs integritet. Det fremgår dog ikke af pressemeddelelsen, hvordan det helt præcist kommer til at foregå.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med en sådan komité?

At gøre op med korruption og inhabilitet i atletik

Komitéen er nødvendig, fordi korruption, inhabilitet og grådighed præger sportverdens absolutte topledelse. Fodboldens Sepp Blatter, der på mystisk vis fik VM til Rusland og Qatar i 2018 og 2022, og cykelsportens Hein Verbruggen, der dækkede over Lance Armstrongs dopingsnyd i mange, mange år, gav os et indblik i det magtmisbrug og den korruption der finder sted på højeste sted i sport.

Og i atletikken står det bestemt ikke bedre til. Sebastian Coes forgænger som præsident for IAAF, senegaleseren Lamine Diack, er netop blevet sigtet af fransk politi for at have modtaget millioner i bestikkelse for at dække over atleter som var taget i dopingkontrollen (det har jeg tidligere skrevet om på bloggen). Og selvom Sebastian Coe er et stort atletikidol for mange, inklusive undertegnede, kan man spørge sig selv, om han var det rette valg til posten, da han overtog embedet i april.

En netop udkommet artikel i Ekstrabladet beskriver nemlig, at Sebastian Coe har været inhabil i sin tid som præsident for IAAF.

Sebastian Coes inhabilitet

Coe har i de seneste mange år været ambassadør for sportsgiganten Nike, en tjans han eftersigende har modtaget mere end én million kroner om året for. Det har fået kritikere til at gribe til pennen, fordi Nike sponsorerer mange atleter, herunder en række kenyanske løbere, der løbende bliver taget i dopingkontroller. Derudover mener mange, at han har udført lobbyarbejde for byen Eugene i Oregon USA, der ønskede VM i 2021. Eugene er nemlig byen, hvor Nike blev grundlagt.

Det er imidlertid først nu, efter en historisk dopingskandale i Rusland og en ekstremt betændt dopingbyld i Kenyansk atletik, at Coe forsøger at rette op på situationen.

Foran sine kolleger på rådsmødet bebudede han derfor, at han:

  • Fratræder sin ambassadørrolle hos sportsgiganten Nike
  • Gør op med en række af sine forgængeres dyre vaner, bl.a. dyre hotelophold 
  • Ikke vil lade CSM (et af verdens største sports-marketingbureauer), som han er formand for, have noget med IAAF at gøre, mens han er præsident.
  • Fratræder sin formandspost i den Britiske Olympiske Komité efter OL i Rio i 2016.

Ja, det er selvfølgelig fantastisk, at der ENDELIG bliver taget initiativer for at gøre op med den slags i atletikken. Men bag de flotte ord og gyldne løfter kan man spørge sig selv, om ikke det er på tide med noget ungt og passioneret blod på formandsposterne i sportsverden? Folk der hverken har skeletter i skabet eller skumle bagtanker om at fylde egne lommer…

Men så længe der er penge involveret, forbliver det nok ønsketænkning.