Disse tre kosttilskud har du brug for

Disse tre kosttilskud har du brug for

december 12, 2015 Slået fra Af admin

Hvis du tager vitamin D, en multivitaminpille og fiskeolie, er du på den sikre side. De fleste andre kosttilskud har du ikke brug for, hvis du er helt almindelig dansker med gode kost- og motionsvaner.

Hylderne på apotekerne og supermarkederne bugner med helseprodukter der lover dit og dat, og det kan være svært at holde styr på, hvad du egentlig har brug for.

Men hvis du ikke lider af alvorlige sygdomme, ikke skal til at føde og ikke er ved at nå pensionsalderen, men faktisk bare er et ganske almindeligt sundt menneske, kommer du rigtig, rigtig langt med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion.

Men disse tre kosttilskud er svære at komme udenom…

1. D-vitamin. 

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin som rigtig mange danskere mangler enten dele af året eller hele året. Op imod 50-70 % af befolkningen får faktisk for lidt D-vitamin. Det kan have store konsekvenser, fx. træthed, muskelsvækkelse, smerter, depression, knogleskørhed, immunsvækkelse og flere mere eller mindre dokumenterede helbredsproblemer.

Problemerne opstår, fordi vi ikke kan danne tilstrækkeligt med D-vitamin fra sollyset i vinterhalvåret og kun får en mindre grad af det vigtige vitamin gennem vores kost. Derfor anbefales det at tage tilskud med D3-vitamin. Denne slags har nemlig den bedste optagelighed.

Anbefalet dosering:

I de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt med et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 om dagen. Det afhænger imidlertid af den enkeltes spise- og sollysvaner, samt af hvor god kroppen er til at optage fedt fra tarmen.

2. Fiskeolie

Fiskeolie har et højt naturligt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA som er livsvigtige, fordi de stimulerer en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner. Prostaglandinerne både forebygger inflammation og kurerer inflammation i kroppen.

Både omega-6 og omega-3 fedtsyrerne er vigtige, men det er vigtigt, at der er et fornuftigt forhold imellem dem – helst omkring 1:1. Sådan forholdet det sig imidlertid ikke i dag, hvor forholdet i den typiske danskers kost snarere er omkring 15:1. Den skæve fordeling fremmer udviklingen af en hel del uheldige sygdomme og inflammatoriske tilstande.

Derfor handler det om at få mere omega-3 vha. fiskeolie for at rette op på ubalancen.

Anbefalet dosering: 

De fleste tager 2 g fiskeolie dagligt, men hvis man har en inflammationstilstand i kroppen, skal man mindst tage 4 gram for at opnå en positiv effekt.

Kig på omega-3 indholdet bag på fiskeolien. De billige fiskeolieprodukter vil sædvanligvis indeholde mindre omega-3, men det er ikke sikkert. Doc24.dk har lavet en stor test af forskellige fiskeolier, som du kan læse her.

3. Multivitamin. 

Strengt taget har du sandsynligvis ikke brug for flere kosttilskud end de to, der er nævnt herover, hvis du har en sund og alsidig kost og gode motionsvaner. Men det skader ikke at tage en multivitamin om morgenen for at være på den sikre side.

Mange danskere har fx brug for et tilskud af selen, fordi vores landbrugsjord generelt er selenfattig. Det samme gør sig gældende med magnesium og zink, som mange heller ikke får tilstrækkeligt af, særligt hvis du ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt.