En emhætte hjælper på dit indeklima

Flere og flere danskere lider af astma og allergi, og alt tyder på, at vores indeklima er synderen. Vi tilbringer generelt væsentligt mere tid indendørs, end vi tidligere har gjort, og vores krop kan ikke lide det. Den gennemsnitlige dansker er indenfor 80-90 % af tiden, og vi bruger 16 timer i døgnet i vores eget hjem. Derfor er det afgørende, at du har styr på udluftning, ventilation og emhætte i dit hjem.

Hold hjemmet fri for fugt

Fugt er roden til flere forskellige problemer i hjemmet. Derfor gælder det om at holde fugten på et så lavt niveau som muligt. Det gør du ved at lufte ud 3x10 minutter om dagen med gennemtræk og sørge for god ventilation i køkken og badeværelse. I køkkenet skal du sørge for at have en god emhætte, og du skal altid huske at tænde den. Jo mere fedt og damp, der kan blive suget op i emhætten, jo bedre. Samtidig slipper du for mados og -lugt i resten af hjemmet, og dine vægge forbliver pæne i længere tid. Se mere her. Du bør også holde temperaturen i dit hjem på 20-22 grader, så der ikke dannes kondens i hjemmet. Hvis temperaturen bliver for lav, bliver rummet fugtigt, og du øger risikoen for skimmelsvamp.

Skadelige partikler er overalt

Vores hjem indeholder mange skadelige partikler, og det er ikke noget at gå i panik over. Men vi ved, at for mange skadelige partikler kan føre til både astma og allergi og mere alvorlige lidelser som hjerte-kar-sygdomme. De største syndere i vores hjem er fugt, skimmelsvamp, støvmider, duftlys/brændeovne og radon. Især duftlys og brændeovne skal du passe på med, da de kan give kræft i luftvejene, og de har ikke en vigtig funktion i hjemmet. Støvmider kan du holde nede ved at sørge for at vaske dit sengetøj ofte og lufte ud i soveværelset. Igen bør du dog undgå, at temperaturen i rummet kommer under 20 grader, så der dannes kondens og dermed fugt.

KemiSundhed